DR & TV2 Breaking: 5.000 mennesker til stor klimamarch i lørdags

Lørdag d. 22. Maj var der klimamarch i København. Det var den første march efter coronakrisens udbrud sidste år. Hele 5.000 mennesker troppede op, hvilket overraskede arrangører såvel som frivillige. Det var en fysisk kickstart på det folkelige opråb for klimahandling efter et års nedlukning. Stemningen efter marchen var også euforisk, for det her var stort. Efter marchen krævede det dog kun et hurtigt kig på nyhedsfladen for, at den glæde hurtigt skulle blive slukket.For hverken TV2 eller DR var tilstede. Mediedækningen af klimamarchen udeblev fuldstændig. Og det er ret chokerende. 

Medierne var ellers massivt til stede, da 500 traktorer kørte til demonstration i København på baggrund af minksagen. Medierne er også altid på pletten, når Men in Black holder demonstrationer med få hundrede fremmødte. Hvornår er en march på 5.000 blevet for lille en folkelig protest til, at danske medier ikke ser det nødvendigt at skrive om det? 

Her er artiklen, som man kunne havde skrevet den, hvis man som medie-mastodont ikke havde ignoreret de tusindvis af danskere, der i lørdags råbte op om et af samfundets vigtigste problemstillinger. Vi har skrevet det fordi, befolkningen har brug for at få anerkendt at deres kollektive meningstilkendegivelser bliver hørt i et folkestyre. Vi har skrevet det, fordi 5.000 fremmødte borgeres opråb ikke skal gå ubemærket hen i et land som Danmark. Vi har skrevet det, fordi den fjerde statsmagt i Danmark ikke gad:   

Som klokken nærmer sig 13 begynder folk at strømme til den solbeskinnede plæne i Nørrebroparken, hvor startskuddet på dagens Klimamarch skal lyde. Studerende,  børnefamilier, skoleelever, bedsteforældre og alt derimellem er blandt den stadigt voksende folkemængde, der fra alle kanter af parken langsomt fylder pladsen foran scenen op. Med dem følger bannere og skilte: “System change, not climate change”, “Overhold Parisaftalen,” “Genforhandling nu”, “Drop teknofikset, jeres klimaplan er kikset.” Marchen er indkaldt af 15 grønne bevægelser og organisationer, herunder Den Grønne Studenterbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, Klimabevægelsen og Fridays For Future, og er den første af sin slags på denne side af nedlukningen.

Fra scenen bydes der velkommen og fra højtalerne lyder en klar stålsat stemme fra aktivisten Clara, der har indtaget rollen som vært i dagens anledning: “regeringen har spildt endnu et år på tomme aftaler og løftebrud.” Hendes budskab om endnu et tabt år for dansk klimapolitik, skal vise sig at være gennemgående for hele dagens march. Før marchens afgang fanger jeg Eskil Fundal, der som aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse og en del af arrangørgruppen, giver mig baggrunden for hvorfor demonstrationen betyder så meget netop nu:

“Det er nu snart to år siden, vi fik en regering valgt på det største klimamandat nogensinde, og det førte til en klimalov med et reduktionsmål på 70% i 2030. Desværre er den nødvendige og akutte klimahandling siden udeblevet - politikerne svigter både Klimaloven og Parisaftalen og skubber problemerne foran sig i stedet for at vise handlingskraft og tage de nødvendige skridt i dag. Vi vil vise, at vi nægter at se stille til, vi har ikke glemt klimakrisen på trods af corona, vi vil ha’ markant klimahandling nu. Det er derfor vi har valgt at indkalde til Klimamarch”

Snart begynder Klimamarchen at bevæge sig gennem byen mod Christiansborg. Den knap én kilometer lang slange af fremmødte deltagere tiltrækker sig opmærksomhed, som den passerer, og efterlader et umiskendeligt budskab som folkemængden råber i kor: 

“CO2 neutral klimapolitik. De snakker inde på borgen, men det virker ik’!,” 

“Utilstrækkelige planer - vi vil ha’ i genforhandler”, 

Marchen går gennem indre by, tunge, og mørke skyer trækker ind over himlen, som var de bestilt for at understrege alvoren bag demonstranternes ord. På Christiansborgs Slotsplads forenes demonstranterne med de syv sultestrejkende klimaaktivister - de har valgt at sultestrejke i 7 dage i et desperat forsøg, på at få politikerne til at lytte, og genforhandle årets klimaaftaler.

På Slotspladsen indtager en række talere scenen og brænder igennem med budskaber om klimahandling og ansvar. I fokus er især global klimauretfærdighed: at fattige beboere i det globale syd betaler den største pris for de klimaforandringer, som er skabt af de rige landes produktion, forbrug og livsstil. Fra scenen bliver der også opfordret til at vise solidaritet med de syrere, der på slotspladsen protesterer mod udvisningerne til Damaskus.

Birgitte Ringgaard Diget fra Global Aktion taler, som en af de første på scenen, om en fundamental demokratisk krise: “Vi har en verden, der ikke er indrettet i respekt for mennesker, men som sætter profit over mennesker og miljø. Det er et system, hvor der ikke er plads til at træffe de nødvendige beslutninger for kloden. Det er et system, der er bygget op politisk og som kan ændres politisk. Men det bliver en lang og sej kamp” 

Skuespiller Frank Hvam følger trop og proklamerer, at han til fulde forstår de unges frustration. Han forstår frustrationen, da unge, efter netop at have været med til en “en svinedyr coronanedlukning”, nu samtidig får af vide af politikerne, at der ikke er råd til den grønne omstilling. Efter hujende klapsalver forlader han scenen med de afsluttende ord: “Jeg ved ikke om de som taler for hockey-staven er uintelligente eller uærlige, men jeg ved at vi i hvert fald ikke skal stemme på dem!”

Da vi når til dagens sidste tale af arrangørerne fra Den Grønne Studenterbevægelse, falder en alvorlig ro over folkemængden. Aktivisterne Malaika og Klara står side om side, og taler med en slående kraft ud til de tusinder af fremmødte: Regeringens klimapolitik er forfejlet, klimaaftalerne er utilstrækkelige og de bør alle genforhandles. Gang på gang understreger de vigtigheden af, at folk er mødt op og tager del i den folkelige klimabevægelse. For den reelle magt ligger hos befolkningen - ikke inde på borgen. 

Da klapsalverne fra de to arrangører har lagt sig, bliver scenen prompte overtaget af den funky melodi tilhørende hittet “Dan Jørgensens var utro” med Klimahystaden og MC Dommedag. Til disse toner runder marchen sin slutning, og som folk går hvert til sit, står én kendsgerning tilbage: Klimabevægelsen i Danmark lever og ånder i bedste velgående.

‍