Den store byggebranche med de små klimaambitioner

Forestil dig fremtidens bygninger, der ikke udleder CO2 eller andre drivhusgasser, men derimod er til gavn for både klima og miljø. Bygninger med et sundt indeklima uden giftig kemi alt sammen lavet af fornybare og genanvendelige materialer, der ikke ender som affald i deponi. Og kan du forestille dig en byggebranche, der selv peger på løsninger, sætter delmål og arbejder aktivt for at skabe denne grønne fremtid for byggebranchen?

Jeg ved ikke, hvad regeringen havde forestillet sig, da de udvalgte brancherepræsentanter til klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. Men jeg tror i hvert fald, at regeringen havde regnet med at indkassere forslag til at nå de famøse 70%-drivhusgasreduktioner inden 2030. Selvom partnerskabet har gode forslag til reelle reduktioner i deres nyligt udkomne rapport, når de desværre ikke i mål, og det er mildt sagt ærgerligt for en branche, der, som partnerskabet selv skriver i rapportens indledning, står for en tredjedel af Danmarks udledninger af drivhusgasser. Og med det in mente er det bemærkelsesværdigt, at partnerskabet roser sig selv for at finde en sølle femtedel af de nødvendige danske reduktioner. Byggeri er ellers en sektor med enormt reduktionspotentiale, idet teknologien til at nå i mål findes og allerede nu implementeres af enkelte aktører. Balder Johansen er daglig leder i LOGIK & CO., et entreprenørselskab, der som vision har altid at bygge med de grønneste materialer og løsninger på markedet. Han er frustreret over ambitionsniveauet hos partnerskabet og siger til Den Grønne Studenterbevægelse:

“Det [ambitionsniveauet, red.] er især ærgerligt, når man tænker på, hvilket kæmpe potentiale byggebranchen har for virkelig at gøre en forskel. Ambitionen må være at bygge med indlejret CO2 uden brug af kemikalier og forurening af kloden. På den måde kan vores branche gå fra at være en af de største klimasyndere til at være en reel del af løsningen”.

Materialevalg er essentielt

Hele ti procent af Danmarks drivhusgasudledning kommer i dag fra byggematerialer, primært beton og stål. Men bygger vi i stedet med bæredygtige biologiske materialer som træ, hamp og papiruld, der optager CO2 under væksten, kan vi  forvandle vores klimabelastende bygninger til CO2-lagre, der effektivt fjerner drivhusgassen fra atmosfæren og beholder den i konstruktionerne i hundredvis af år, hvis vi bygger holdbart. Denne lagringseffekt er desværre ikke omtalt i partnerskabets rapport på trods af, at de nødvendige materialer og teknologier allerede findes og bliver brugt over hele verden til moderne, bæredygtige bygninger. 

Betyder det, at alle bygninger i fremtiden skal bygges i træ? 

I Den Grønne Studenterbevægelse er vi ikke ude på at udelukke bestemte virksomheder eller materialer, men ønsker ligesom partnerskabet at sætte et støt faldende loft for udledningen, så den enkelte arkitekt eller entreprenør selv kan vælge, hvordan de vil finde deres reduktioner. Vi er dog ret uenige om, hvor det loft skal sættes.

Partnerskabet anbefaler et obligatorisk loft på tolv kg CO2e/m2 om året i bygningsreglementet, men problemet er, at langt de fleste konventionelle byggerier allerede ligger under dette, der derfor virker meningsløst at sætte som øvre grænse. Ifølge Statens Byggeforskningsinstituts (SBi) nyligt udgivne rapport “Klimapåvirkning fra 60 byggerier”, ligger medianen for dette brede udvalg af undersøgte bygninger på 8,5 kg COeq/m2 om året. Ville man som alternativ til partnerskabet sætte et loft med udgangspunkt i dette tal, som løbende sænkes for at realisere regeringens ambition om drivhusgasreduktioner på 70%, lander vi helt nede på 2,9 kg CO2eq/m2 om året i 2030.

Vi har derfor spurgt et alternativt klimapartnerskab om, hvorvidt så stramme krav til drivhusgasreduktion i branchen er realistisk at leve op til. Tegnestuen Vandkunsten, der er respekteret i branchen for deres lange erfaring med god, holdbar, dansk arkitektur, udtaler, at byggematerialerne i deres projekt Lisbjerg Bakke kun udledte 2,7 kg CO2eq/m2 om året. Med fremtidsscenariet for energi til opvarmning og drift ser de intet problem i at kunne overholde ovennævnte strengere krav i 2030. Søren Nielsen er partner i tegnestuen og siger: “Vi er, som erfarne boligbyggere, overbeviste om, at boligbyggeriet vil kunne leve op til kravet om 70%-reduktion i CO2-belastning, uden at det fører til dyrere eller dårligere boliger”

Se desuden den video, som Søren har sendt til os her:
‍

Det er for uambitiøst at sætte barren for udledningerne så højt, at alle kan overholde dem uden at ændre praksis. Den Grønne Studenterbevægelse anbefaler et obligatorisk loft, der lægger sig op ad best practice i branchen og løbende sænkes i takt med de teknologiske fremskridt på området. På den måde bliver det den interne konkurrence om at bygge mest bæredygtigt, der sætter ambitionerne for hele branchen.

Grøn omstilling er en bunden opgave - også i byggeriet. Desværre har regeringen valgt at rådføre sig med repræsentanter fra den konventionelle byggeindustri, og det er svært at blive overrasket over, at de vægter deres egne interesser i at bevare status quo over vores fælles interesse i at skabe en bæredygtig fremtid. 

Vi giver som det sidste ordet til Balder:
‍

‍