Danske svinefabrikker producerer grise så intenst, at 22,5% af pattegrise døde i produktionen anno 2018. Det er alt, jeg har brug for, at du ved, husker og fortæller videre.
For en født-og-opvokset storkøbenhavner er det altid en stor oplevelse at komme ud i det danske landskab. “Ud til naturen”. Lytte til fuglene og nyde fraværet af bilos i lungerne. Indtil den dag, en medaktivist åbnede mine øjne ved fem simple ord: ,,Marker er jo ikke natur”
Selvfølgelig havde jeg - der er vokset op i en jungle af beton, asfalt og ligusterhække – da ikke overvejet, at den danske natur er intet andet end foderproducerende områder, der måske ikke stinker af bilos, men til gengæld giver et halv døgns kvalme ved den intense gyllelugt.
De fem ord ændrede mit blik på den danske natur. Fordi nu ser jeg ikke længere natur, når jeg tager Flixbussen til Viborg. Marker er blevet til foderproducerende områder, hvor både synet og lugten minder mig om, hvad der ligger bag kornene, der så roligt bevæger sig i den friske forårsvind. Bag de gyldne korn ligger nemlig levende væsner, der tvangsfodres meget, hurtigt og ofte, inden de skal slagtes eller under grusomme tilstande køres til udlandet for at møde samme skæbne som herhjemme.
Efterhånden har jeg set nok afdøde pattegrise smidt i skraldespande og nok videoer fra indersiden af en kødfabrik til ikke at ville sætte tænderne i en flæskestegssandwich nogensinde igen. Måske er du enig, måske har du også set nok? Måske har du ikke lyst til at se eller forholde dig til det, der er foregået før du former dine frikadeller. Det vil jeg lade være op til dig. Men forhåbentlig kan vi finde enighed i, at det er fuldstændig hul i hovedet, at vi producerer levende væsner som var de maskiner med den grusomme konsekvens, at tæt på en fjerdedel af dem dør i produktionen. Det håber jeg.
Fordi lige nu står vi med fødevareminister Mogens Jensen i spidsen af et ministerium, der har som mål at få de 22,5% dødelighed ned på hovedrystende 20%. Dermed fra regeringens side sagt, at de accepterer, vi årligt smider en femtedel af en fødevaregruppe ud. Som humanist kan jeg endnu en gang kun undre mig over, hvor empatien, indlevelsen og forståelsen for andre levende væsner er blevet af de sidste mange årtier. 20% tegner et tydeligt billede af, at det i hvert fald ikke er at finde i Fødevareministeriet.
Så hermed sender jeg en kraftig opfordring til Mogens Jensen: Lyt til FNs Klimapanel, når de siger, at vi kun når målet for Paris-aftalen, hvis vi sænker vores enorme kødproduktion – også i Danmark. Gå i konstruktiv dialog med de danske jordbrugere om, hvordan de kan omstille landbruget. Men vigtigst af alt: Se dog for dælen at få sikret humane forhold for de dyr, vi opdrætter i Danmark.
Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.
