Lille Land, Stort Klimabedrag

Regeringen er ikke grøn, men antager for tiden forskellige nuancer af sort, når det handler om klimapolitik.

Det bliver efterhånden mere og mere tydeligt, at regeringens klima-ambitioner ikke er andet end flotte ord og urealistiske drømme om umoden teknologi. Regeringen har ikke leveret et tilstrækkeligt klimaprogram, der anviser en ansvarlig og realistisk vej til 70%-målsætningen. De vil i stedet satse 70%-målsætningen og størstedelen af CO2-reduktionerne på umoden teknologi, som eksperter betvivler, vil have det reduktionspotentiale, som regeringen regner med. Det er et generationssvigt og et klimalovbrud. Men ikke nok med det: Regeringen påstår fortsat hårdnakket, at de er ambitiøse og tager den grønne omstilling alvorligt, selvom alt hvad de gør – og særligt det de ikke gør – tydeligt illustrerer, at de på ingen måde har forstået klimakrisens alvor. Det er et klimapolitisk bedrag.

Man må give Mette Frederiksen, at hun er god til at foregive, at hun tager klimakrisen alvorligt. Op til valget sidste år lovede hun, at ”hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, skal Danmark stille sig i spidsen for den grønne omstilling igen.” Til Folketingets åbningstale d. 6. oktober 2019 udtalte hun, at ”vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt. For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse. Så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden.” Det er stærke ord, men det er svært at få øje på handlekraften, der skulle følge med.

Følger vi Mette Frederiksens logik er regeringen i øjeblikket i gang med at svigte både ungdommen og troen på fremtiden. For med klimaaftalerne fra juni har politikerne kun vist vejen til godt en fjerdedel af de 20 millioner tons CO2-reduktioner, mens man har opbrugt halvdelen af mulighedskataloget. Senest viser Socialdemokratiets transportudspil, hvordan vi kan nå en reduktion på 1 million ton CO2 ud af en total udledning fra transportsektoren på 14 millioner tons - det vil sige en reduktion på sølle 7%! Derudover bygger reduktionerne i transportudspillet på en øget brug af førstegenerationsbiobrændstoffer, som i realiteten kan være mere klimaskadelige end almindelig benzin og diesel.

Regeringen har imidlertid mange undskyldninger for den manglende handling. Både Mette Frederiksen og Dan Jørgensen har flere gange været ude og blankt afvise en høj CO2-afgift - et ellers bredt anerkendt redskab i den grønne omstilling med opbakning blandt alt fra økonomer til klimatosser - under henvisning til, at det vil skabe mere ulighed og koste velstand og arbejdspladser. Det er forkert.

I foråret tilbageviste Kraka og blandt andre Peter Birch Sørensen punktvis argumenterne, og de samme pointer gentog klimarådets Peter Møllgaard for nylig i Altinget. Man kan nemlig godt indrette en CO2-afgift, så den ikke rammer socialt skævt, men snarere virker socialt udlignende samtidig med, at det hverken koster arbejdspladser eller velstand. Faktisk bidrager en høj CO2-afgift til en meget mere omkostningseffektiv omstilling af samfundet.

Regeringen har ydermere stadig ikke aflyst 8. udbudsrunde, som vil forlænge dansk olieudvinding frem til 2056, fordi der angiveligt skulle være fare for kulstof-lækager på grund af en CO2-effektiv dansk olieproduktion. En nylig analyse viser imidlertid, at den danske olieproduktion er blandt den mest forurenende halvdel i verden, og at den er over tre gange så CO2-tung som den norske. Det er altså ikke særlig grønt at holde liv i en dansk olieproduktion.

Regeringen har også indgået en “ambitiøs” aftale med Aalborg Portland, som står for 4% af Danmarks CO2-udledning. Aftalen forpligter cementproducenten til en CO2-reduktion på 660.000 tons i 2030, hvilket er en reduktion på 30% i forhold til den nuværende produktion og vil bringe deres udledninger på niveau med dem i 1990. Dog skal reduktionen måles i forhold til antallet af producerede enheder, så Aalborg Portlands udledninger kan godt stige frem mod 2030 på trods af aftalen.

Flere politikere har taget Aalborg Portland i forsvar. Blandt andre Rasmus Stoklund, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, har påstået, at Aalborg Portland har en meget CO2-effektiv produktion i forhold til andre producenter. Det er nu blevet afsløret, at det ikke passer og at Aalborg Portland faktisk har en væsentlig mere CO2-belastende produktion end sine europæiske konkurrenter. Socialdemokratiets forhold til sandheden er tydeligvis useriøst, og aftalen med Aalborg Portland er uambitiøs, utilstrækkelig og bare virkelig ikke særlig grøn.

Oveni i alt dette har både Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og Dan Jørgensen i løbet af den sidste måned været ude med budskabet om, at vi skal udsætte CO2-reduktionerne længst muligt og satse vores fremtid på umoden teknologi, der skal give os uhørt mange CO2-reduktioner lige før 2030. Det blev der sat streg under med regeringens klimaprogram. Problemet er, at det vil sprænge Danmarks CO2-budget i forhold til at overholde Parisaftalen og dermed være at opgive 1,5-graders-målsætningen, hvilket ville være i direkte modstrid med at være et “grønt foregangsland.” Som for at sætte punktum for det hele udtalte statsministeren i sin tale ved åbningen af Folketinget i år, at vi er foran med den grønne omstilling. Enten er statsministeren uvidende om klimakrisens og 70%-målsætningens omfang eller også har hun ikke styr på sin egen regerings klimapolitik. For vi er 20 år bagud, hvad angår den grønne omstilling. Og selv hvis man kigger isoleret på klimaloven er vi også langt bagud. For regeringen skal i år anvise en realistisk vej til 70%-målsætningen, og med kun en fjerdedel af reduktionerne forhandlet hjem ved begyndelsen af oktober, er vi langt bagefter. 

Tilbage står indtrykket af en regering, der fokuserer mere på sit eget grønne image end vores fælles fremtid. I stedet for at gå forrest er regeringen tilbageholdende og fodslæbende, mens den går all in på overfladisk og ligegyldig branding. Ministrene bruger falske påstande grebet ud af den blå luft som undskyldninger, mens de foregiver at tage klimakrisen alvorligt. Alt sammen mens de ikke leverer tilstrækkelig klimahandling og blot sætter sig og venter på et teknologisk fix.

Det er et klimapolitisk bedrag, en fuckfinger til den unge generation, et svigt af fremtiden og i bund og grund bare pisse uansvarligt.