Hvis det står til regerings klimapartnerskab for energi- og forsyning, kommer vi ikke til at begrænse biltrafikken (den kommer til at stige markant), stoppe olieudvindingen i Nordsøen (olieselskabet Total sidder med i partnerskabet) eller lave en høj afgift på CO2-forurening (i stedet skal der støttes med milliarder af kroner).
Det er Danmarks største energivirksomhed, Ørsted, der sidder for bordenden i regeringens partnerskab for energi og forsyning. Hvis det var de mest progressive kræfter, regeringen havde sat sig for at høre, havde det helt sikkert ikke været tilfældet. I stedet kunne man have opsøgt nogle af de mange initiativer, der bobler frem, og leverer nye løsninger til, hvordan omstillingen kan udleves. Initiativer som det lokalt- og folkeejede Bornholms Havvind.
Bornholms Havvind er Den Grønne Studenterbevægelses bud på et alternativt partnerskab, der har et helt andet ambitionsniveau. Derfor har vi taget en snak med Helle Munk Ravnborg, der er forperson for initiativgruppen i Bornholms Havvind. Hun mener, at det tegner sort, hvis partnerskabet for energi- og forsyning får lov at bestemme retningen for den danske omstilling:
“Vi går som samfund glip af det enorme incitament til at tage mere aktivt del i den grønne omstilling gennem omstilling af eget energiforbrug fra fossil energi til grøn og bæredygtig strøm som andel i ejerskabet til energiproduktionen må forventes at rumme.“
Ravnborg kritiserer partnerskabet for ikke at åbne op for spørgsmålet om, hvordan der sikres bred deltagelse i fremtidens energiproduktion:
“Partnerskabet har et stærkt og næsten ensidigt fokus på store statslige udbud og på styrkelse af energieksportmulighederne, men er foruroligende tavs om, hvordan vi får rettet op på de ulige muligheder og vilkår, som i dag spænder ben for en bredere forankret deltagelse i energiproduktionen – både gennem de statslige udbud og via den såkaldte åben-dør-ordning. De spørger ikke, hvordan det sikres, at energiproduktionen styrker de lokale økonomier, den er en del af, snarere end bankbeholdningerne i alverdens skattelylande”.
Bornholms havvind arbejder for, at Bornholm skal have en lokal og folkeejet havvindmøllepark. Havmølleparken vil blive finansieret af lokale investorer blandt de bornholmske borgere. Målet er dermed at gøre Bornholm selvforsynende med lokalt produceret energi fra øens havvindmøllepark, og overskuddet, som strømproduktionen fra havvindmøllepark vil skabe, vil således tilfalde de bornholmske borgere og virksomheder.
Det teknologiske fix
Partnerskabet for energi og forsyning er måske det vigtigste af regeringens partnerskaber, for her gives et helhedsblik på, hvordan Danmark kan komme i mål med 70%-reduktionen i 2030.
Partnerskabet siger grundlæggende, at vi sagtens kan nå de 70%. Det er positivt, og der er mange gode forslag i partnerskabet, som skal føres ud i verden. Men partnerskabet er samtidig symptomatisk for industriens indstilling: Det centrale præmis er, at omstillingen ikke skal ændre hvad og hvordan, vi forbruger og producerer. Det står sort på hvidt, at ”70%-reduktion [...] realiseres uden markante begrænsninger i danskernes behov eller aktivitetsniveau”.
I stedet for at ændre på, hvordan vi producerer og forbruger, sætter partnerskabet sin lid til teknologiske fix. Det er at forklejne omstillingen.
For vi skal reducere vores brug af bioenergi, begrænse biltrafikken, stoppe olieudvinding og sætte en høj afgift på CO2-forurening. Hvis industrien får lov at definere det mulige, bliver omstillingen umulig.
Derfor må vi spørge: Hvorfor spørger regeringen ikke de virksomheder, der faktisk kommer med de nye løsninger og svar på den krise, vi står i?
MAGTEN OVER KLIMAET
Vi giver i denne serie bud på 13 alternative klimapartnerskaber, som regeringen kunne have indgået, med langt mere progressive virksomheder. For hvorfor spørger regeringen dem, der vil bevare business as usual, i stedet for de virksomheder der faktisk leverer nye svar, visioner og løsninger for fremtiden, som Danmark har brug for?
Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.
