Corona og håb ⏤ Interview med Lea Korsgaard

Corona-epidemien har for mit vedkommende ført til lige dele fascination og frustration over, hvordan både regeringen og den danske befolkning har vist effektiv handlekraft og appelleret til sammenhold i håndteringen af corona epidemien. Fascinationen kommer af, at vi i disse uger er vidne til et politisk mod, der har ført til en drastisk, omend midlertidig, omstilling af vores samfund. Frustrationen har fulgt med, fordi det godt kan slå én lidt ud at se, hvordan corona-virussen får krisebevågenhed, når vi længe har befundet os midt i en økologisk krise. Men jeg tror på, at denne krisesituation også rummer potentialer, der kan styrke vores klimakamp, når samfundet åbner op igen. For viser corona-krisen ikke netop, at vores potentiale for handling er meget større, end vi går rundt og tror?  

For at blive klogere på, hvordan vi skal greje denne krisesituation og hvilke potentialer, der viser sig i disse dage, inviterede jeg Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard til at deltage i Klimabevægelsens livestream. Jeg var nysgerrig på at høre Leas bud på, hvilken rolle journalistikken spiller i dækningen af en krisesituation, og hvilken forpligtelse journalister har til at formidle, at verden kan se anderledes ud. Et par dage forinden havde Lea skrevet et argument på Zetland om potentialerne ved corona-krisen (“Hvad vil det sige at gøre noget, når det virkelig gælder? Det lærer vi nu”). Jeg blev oprigtigt motiveret af hendes analyse af, hvordan vi i denne tid lærer, “at vi kan påvirke verden med fælles kraft”. Det store spørgsmål er naturligvis, om disse erfaringer kommer til at sætte en ny retning for vores samfund, eller om alt dette går i glemmebogen i kapløbet om at vende tilbage til business as usual. Jeg måtte derfor også udfritte Lea om hendes eget syn på, hvorvidt coronakrisen vil få os til at se verden på en ny måde, der kan få betydning for vores håndtering af klima- og biodiversitetskrisen. 

Se med her, og tænk selv over, hvordan vi kan gøre klima- og biodiversitetskrisen lige så nærværende som vi oplever coronakrisen for at skabe klimakampens nye fortælling post-corona.