Regeringen havde gennem 16 måneders tid og en række snævre og lettere betydningsløse udspil længe varslet om en linje, der ville blive katastrofal for dansk klimapolitik. I går kulminerede disse forudsigelser i et 124 siders intetsigende regeringsudspil under navnet “Klimaprogrammet 2020” . Regeringen er forpligtet til at fremvise et klimaprogram, der viser vejen mod de 70%-reduktioner i 2030. Klimaprogrammet, der landede i går viser dog blot, at Socialdemokratiet ønsker at løbe om hjørner med deres parlamentariske grundlag og ikke har i sinde at følge op på deres egne forpligtende klimamål.
Faktisk viser klimaprogrammet ikke noget nyt. Socialdemokratiet ønsker stadig at skubbe reduktionerne ud i fremtiden, og dermed forkorte vores tidsmæssige handlingshorisont så markant, at størstedelen af den danske CO2-reduktioner på magisk vis skal forekomme lige inden 2030. Ved at følge Socialdemokratiets strategi vil Danmark i 2025 have reduceret vores udledninger med 43%. (fra 37% siden 1990 i dag) Altså 7-11 % mindre end det Klimarådet anbefaler. Det vil betyde, at Danmark samlet set kommer til at udlede mere CO2 frem mod 2030, end vi har krav på. Med satsningen på teknologiske quick-fixes og mangel på fyldestgørende handlingsforslag og reelle reduktioner her og nu er programmet fuldstændig elendigt for Danmarks fremtidsudsigter.
Regeringens fascination af stadig ukendte teknologiske quick-fixes trækker tydelige spor gennem hele programmet. Når det siger at “Det ikke er muligt at nå alle reduktioner via kendte virkemidler”, mener regeringen, at de bevidst ikke vælger at nå alle reduktioner med de kendte virkemidler. For vejen til en 70% reduktion gennem kendte virkemidler er allerede oplyst af Klimarådet. Regeringen er bare drejet af og kørt ud på et sidespor og mangler ret og slet viljen til at tage de afgørende beslutninger for sin befolknings overlevelse. Gennem såkaldte “udviklingstiltag” sætter regeringen al sin lid til endnu ikke-eksisterende teknologier, og taler om fremtidige C02 reduktioner som de af den grund ikke har en chance for pålideligt at kunne estimere og garantere endnu. De teknologiske satsninger er klimapolitisk gambling på allerhøjeste plan. Det er ikke klogt eller ansvarligt det er at aktivt fralægge sig ansvaret og ved højlys dag begå klimalovbrud.
Også blandt implementeringsforslagene indenfor eksempelvis affald og transport er utilstrækkeligheden til at se og føle på. På transportområdet havde regeringen allerede nedsat ambitionsniveauet fra de anbefalede 1 mio elbiler til 500.000 i 2030. Desuden giver rapporten ingen lyd om konkrete tiltag til udfasning af benzin og dieselbiler. Dog skønner regeringen, at tiltagene kommer til at have en betydelig reduktion. Det samme siges om finanslovsudspillet, der kun symbolsk nævnte klima og aldrig konkretiserede en afsætning af midler til den grønne omstilling. Andre tvivlsomme skøn, der tæller med i de samlede C02 reduktioner er den ikke-bindende aftale med Aalborg Portland, hvor regeringen har forhandlet sig frem til en målsætning som Aalborg Portland havde sat i forvejen, og som firmaet ikke ønsker at garantere at overholde. Overordnet set kan heller ikke de konkrete tiltag siges at komme tilnærmelsesvis tæt på at leve op til det indsatsniveau som klimasituationen fordrer fra en siddende regering. Igen holdes Danmark befolkning for nar med symbolpolitik og vildledende reduktions-gætterier.
Socialdemokratiets klimaprogram anskueliggør altså ikke vejen til de 70%. Det begraver derimod Danmarks udsigter til at genvinde fodfæste i klimakrisen. Og så bryder det med klimalovens løfte givet til alle danske vælgere såvel som dem der endnu ikke har kunne få sin stemme hørt til et valg. Dem skylder vi klimaplaner, der holder afgivne løfter og planer, der kan overdrage dem et levedygtigt samfund. Regeringen har haft mulighed for at designe og eksekvere de første skridt, der skulle tegne konjunkturerne for klimaretfærdighed og nødvendige politiske klimatiltag for de næste mange årtier. Det har de valgt ikke at gøre. Og det kommer vi helt bogstavelig talt ikke til at kunne leve med.
Indholdet i blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning. Skribenten har ansvar for at fakta-tjekke.
