Kære Danske Journalister

I anledning af et efterår og vinter med strejker, demonstrationer og aktioner for klimahandling, har jeg haft rig mulighed for at observere et væld af interviews med os klimaaktivister. I får spurgt så fint ind til, hvad vi vil, hvad politikerne skal gøre osv. Af og til får vi også lov til at snakke om landbruget, forbrugsudledninger eller klimaborgerting. Så er vi helt oppe at ringe.

Uanset omstændighederne og interviewets længde er den sikre afslutning altid:

“Hvad gør du selv for klimaet?”

I har stillet dette spørgsmål så mange gange, at jeg er bange for, I lider af en form for specifik kollektiv demens. I kommer nærmest i kategori med sportsjournalister, som, ligegyldigt om det er til spydkasteren eller fodboldstjernen, ved sejren må spørge: “Hvordan har du det lige nu?” Ved at samle disse svar håber jeg også at kunne hjælpe jer i et stærkt presset arbejdsmiljø.‍

‍

Det vi alle sammen siger:‍

“Ja, jeg er veganer/spiser ikke så meget kød. Jeg køber tøj i genbrug. Jeg flyver ikke. Jeg affaldssorterer. Jeg er med i et fødevarefællesskab. Jeg cykler eller tager offentlig transport.”

‍Hellig-hykler er det nye luder-madonna* kompleks - svaret:‍

“Det er virkelig ikke for at komme til at lyde hellig, men ja jeg forsøger da ved ikke at spise kød og købe mit tøj i genbrug. Jeg skal godt nok stadig til Tenerife med hele familien til påske, men altså jeg synes bare ikke, jeg kunne sige nej til mine bedsteforældre, de er jo også ved at blive gamle. Jeg har altså ikke spist oksekød i et år…”‍

‍Det radikale svar:

‍“Ja jeg tager aldrig bad og har pillet alle pærer ud af lamperne derhjemme, så der altid er mørkt. Jeg opvarmer aldrig min mad og spiser faktisk kun det, jeg kan finde. Om vinteren går jeg med mange lag genbrugs tøj, så jeg ikke behøver at tænde for varmen.”‍‍

‍Det radikale venstre svar:‍

“Jeg får den vegetariske måltidskasse fra Aarstiderne leveret fire gange om ugen og skal med nattoget til Wien i efterårsferien.”‍

‍Det kollektive svar:

‍“Ja, jeg gør selv noget, men vores bevægelse handler faktisk om den magt, vi har, når vi som borgere går sammen for at kræve det nødvendige mod af vores politikere. Mod til at regulere og disciplinere internationale selskaber. Mod til at ændre den internationale handelstruktur vi har brugt 80’erne og 90’erne på at bygge. En handelsstruktur, som stærkt favoriserer international handel fremfor lokal bæredygtig omstilling. En handelsstruktur, som giver handelsfællesskaber som WTO og NAFTA belæg til at straffe kommuner, provinser og lande, hvis de har ambitiøse klimaplaner, der tager udgangspunkt i en lokal retfærdig omstilling.”‍

‍Det ærligste svar:‍

“Lad nu være med at reducere mig til en forbruger og dermed implicit fortælle seeren, at vi kan løse klimakrisen ved at forbruge bæredygtigt. Jeg er en borger, der sammen med borgere i hele verden kræver radikale politiske forandringer for at minimere konsekvenserne af klimakrisen. Det er, hvad jeg gør for klimaet.”

‍

Jeg håber denne oversigt kan være jer til hjælp og nytte.

Kærlig Hilsen,

Klara Sørensen                  ‍

‍

*Luder-madonna komplekset: Hvis kvinder viser sexlyst er de ludere, hvis de ikke viser sexlyst er de snerpede.