Hvor grønt snakker politikerne egentlig?

Jeg browser Twitter endnu en gang. Ser en dansk folketingspolitiker komme med krav om en #grøngenstart. Ser en anden politiker forsvare regeringens valg. Jeg tænker på, hvor grønne de to politikere er på Twitter. Og om vi kan sætte et tal på det… 

Grøn data

Vi har indsamlet samtlige tweets fra nuværende medlemmer af folketinget med over 100 tweets og kigget på det, vi vælger at kalde “De Grønne Twitter-point”. De Grønne Twitter-point er en samlet score mellem 1 og 10 baseret på tre parametre beskrevet herunder: 

1) Hvor ofte politikerne bruger grønne ord i deres tweets som f.eks. “klima” og “#climatechange”

2) om de tweeter om klimarelaterede emner 

3) om de taler positivt om klimaet

1. Hvor meget politikerne bruger grønne ord i deres tweets.

Hver politiker har skrevet rigtig mange ord i løbet af deres gang på Twitter. For eksempel har klimaminister Dan Jørgensen brugt ordet “madkultur” 46 gange og ordet “grøn” 92 gange i sine 3.221 tweets. Ved at kigge på politikernes mest brugte ord og se, hvor mange af ordene er grønne, og hvor meget politikerne bruger dem, kan vi give vores folkevalgte en score mellem 0 og 10, hvor 10 er bedst. De 16 klimaord kan ses her.

2. Om politikernes tweets tilhører grønne temaer.

For at identificere hvilke temaer alle folketingspolitikernes tweets hører til, brugte vi en sej maskinlæringsalgoritme, der er i stand til at finde implicitte emner i tekster baseret på, hvilke ord oftest bliver brugt sammen. Den blev defineret til at finde 20 emner, der kan ses herunder. De farvede ord omkring emnetallene er de ord, der er mest repræsentative for emnet. Det kan ses, at emne 14 er mest grønt, hvilket også er vurderet ud fra tweets i det emne (se her). Derfor får politikerne, der er mest repræsenteret i emne 14, ekstra Grønne Twitter-point.

3. Hvor positivt, politikerne taler om klimaet

Det er også interessant at se, om politikerne taler positivt om klimaet. Vi filtrerede de grønne tweets og kiggede på, hvor positivt hver politiker skrev om klimaet ved hjælp af Sentida. Sentida er en algoritme, der ved hjælp af en ordliste og noget smart logik kan give sætninger en positivitets-score, som vi bruger til at udregne et gennemsnitligt positivitetsniveau i klimatweets for hver politiker.

Så hvor grønt snakker partierne på Twitter?

Herunder har vi alle partier med flere end fem aktive Twitter-brugere, hvor vi kan se, at Socialistisk Folkeparti (SF) har allerflest Grønne Twitter-point! Overraskende nok ligger den ellers grønne Enhedslisten i den lavere halvdel, men det pointerer meget godt, at der ikke bliver givet Grønne Twitter-point for at arbejde for andre sociale sager såsom skattely og velfærd. Radikale Venstre og SF får top-pointene denne gang. Dansk Folkeparti (DF) er vist ikke de bedste klimafortalere.

Og hvor grønt snakker politikerne på Twitter?

Den grønne snak blandt politikerne individuelt viser dog et andet mønster. Her er Ida Auken fra Radikale Venstre i toppen sammen med løsgængeren Susanne Zimmer og Mai Villadsen fra Enhedslisten. Herunder kan alle de andre politikeres Grønne Twitter-point også ses. Dataen viser tydeligt, hvem der snakker mest for klimasagen på Twitter, men man skal selvfølgelig huske, at de ikke får flere Grønne Twitter-point ved at kæmpe for andre sociale sager. Vi håber, at det giver jer lidt indsigt i, hvem der måske skal kigges lidt mere efter, og hvem der skal presses lidt ekstra på Twitter.

Se koden, figurerne og klimaordene på dette link.

Metoder

Undersøgelsen her bygger på metoder fra statistik og teori fra sociologi vedrørende klimakommunikation etc., men metoderne kan indebære statistiske irregulariteter, hvilket kan påvirke resultatet. Indlægget her er skrevet for at belyse politikernes brug af sprog vedrørende klimaet på de sociale medier og for at starte en debat om, hvorvidt vores folkevalgte prioriterer klima nok i deres kommunikation.

Til daglig arbejder vi akademisk på Cognitive Science, Aarhus Universitet og professionelt i virksomheden kramar.ai med en masse data (ofte tekst og sociale netværk), som vi forsøger at finde mening i. Undersøgelsen her er baseret på data fra den 6. juni og blev udført den 18. juni.